Etiketter

tirsdag den 22. februar 2011

Lars H.U.G.: - Jeg bruger to år på at skrive en sang



(Ekstra Bladet) Han er en anerkendt kunstmaler, men det er musikeren og sangeren, de fleste af os kender. Ham, som blidt sang 'Elsker dig for evigt', mens vi kyssede kæresten og åndede nyt liv i gamle numre som 'Når lygterne tændes'. Ham, som løbende bliver spurgt: Hvornår kommer der et nyt album. Så vi kan lige så godt få det overstået:
EB - Er der et nyt album på vej? Det er snart otte år siden, du udgav et sidst...
H.U.G. - Jeg turnerer stadig en del og laver intimkoncerter, men en ny plade? Sådan en fylder meget i mig. Det går ud over så meget i mit liv. Så jeg har det sådan: 'Hold kæft mand, tænk dig nu godt om. Skal jeg virkelig til at gå derop igen?' Jeg lever som en bjergbestiger.
Når jeg skal lave musik, tænker jeg 'hvilket bjerg skal jeg nu kravle over? Hvor har jeg ikke været før?'. Måske skal jeg virkelig til at tage lettere på det? Man skal heller ikke stille så store krav til sig selv, at man falder ned af bjerget.
EB - Hvad mener du med, at det går ud over dit liv? 

H.U.G. - Det har omkostninger i forhold til alt muligt - jeg udelukker alt andet i to år. Det er jo det store udstyrsstykke, når jeg først går i gang. Jeg arbejder flere år fra kl. ni om morgenen til 24, og har slidt mange teknikere ned på den konto.
EB - Hvordan kan det tage så lang tid at indspille otte-ti numre?

H.U.G. - Jeg kan blive ved og ved og ved med at indspille en sang 300 gange. Det er på grænsen af det neurotiske. Det er fagligt spændende, men det er ikke sjovt at gøre det.
EB - Hvorfor skal det være så perfekt?

H.U.G. - Det handler mest om, at jeg ikke føler, min kompetence er så stor. Jeg har aldrig opfattet mig selv som musiker. Jeg er ikke født med en trompet i munden. Da jeg var barn, måtte jeg ikke få instrumenter, fordi jeg havde lavet for meget larm til blokfløjte. Det var et udslag af overlevelse, at jeg startede med at spille guitar som 18-årig. Der var ikke så mange andre muligheder. Jeg kom ud af skolen uden et sikkerhedsnet og med den mangel på indlæring, jeg havde, måtte jeg finde et sted og lytte indad. Og jeg var nødt til at være i kontrol for at komme til tops og nå 'jomfruen i tårnet'. Kontrol var kodeordet for, at jeg kunne lande på den anden side, så jeg skulle holde tungen lige i munden. Det var nødvendigt at være meget målrettet.
EB - Med de salgstal dine plader har, kunne du ellers have tjent gode penge, hvis du indspillede noget mere.

H.U.G - Når jeg møder folk, kan de sige: 'Du kan sagtens, du tjener penge og er berømt'.
Men jeg har sgu ikke gjort det for pengenes skyld, og det var ikke et valg. Jeg tror, at jeg bare klamrede mig til den guitar, fordi jeg skulle lave et eller andet - ogle gange ville jeg ønske, at jeg aldrig havde købt den.
Men nu er det musikeren Lars H. U. G, der er med i et tv-program ' Toppen af poppen'.  
EB - Hvorfor sagde du ja til det? 

H.U.G. - Det undrede mig sgu også. Nu har jeg aldrig deltaget i tv-programmer før, men så tænkte jeg, 'hvad er du egentlig så bange for?'. Der var noget ved det, der provokerede mig. At jeg skulle vise min dagsform og bare synge seks sange på ti dage. Det var en stor udfordring for mig, der bruger to år på at skrive en sang. Det var skide godt, for jeg blev nødt til at lægge alle de små manøvrer og ritualer fra mig og bare synge. Jeg sparede mange psykologtimer på den konto.
EB - Du har altid været meget privat, når det gjaldt familie og følelser. Da jeg sagde tillykke med, at du skal være far, svarede du: 'Tak, men det skal vi ikke tale om'. Hvordan hænger det sammen med tv i bedste sendetid?

H.U.G. - Det handlede mest om musik, og det forholder jeg mig jo til dagligt. Jeg er kontrolfreak og troede, at jeg kunne styre det, men jeg måtte også vælge at udlevere lidt af mig selv eller være en kylling.
Nu har jeg prostitueret mig selv, så fred være med det. Men hvis jeg vil græde, gør jeg det ikke foran alle mulige mennesker. Det gør jeg kun alene eller sammen med en rigtig god ven.
EB - Dit atelier bugner med billeder. Her ser ikke ligefrem ud til, at du lider af samme blokering som med musikken?
H.U.G. - Jeg maler meget og tegner skitser på alt - servietter, bon'er - alt. Det er selvforglemmelse på højt plan. Og der er ikke nødvendigvis nogen, der skal købe dem ligesom med pladerne. Du står alene og maler og så kommer billedet, hvor musik involverer en hel masse. Man kan ikke lukke sig ude fra den kommunikationsform. Jeg elsker at lave billeder, men kan også sagtens fortabe mig i detaljer som trykkvalitet og farver.
EB - 57 år og stadig et hug . Mine veninder var i hvert fald misundelige over, jeg skulle møde dig.
H.U.G. - Nej, hvor sødt. Hvorfor tog du dem ikke med?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar