Etiketter

mandag den 28. marts 2011

INTERVIEW: Burhan G



Sangeren har ikke tænkt sig at slappe af, selv om han har nået toppen af den danske musikbranche
(ekstra bladet) Kort efter sommerferien år 2000 bliver 17-årige Burhan Genc – bedre kendt som Burhan G – smidt ud af 2.G på Avedøre gymnasium i Hvidovre. Årsag: et skyhøjt fravær.
– Det var lige efter spisefrikvarteret, og da jeg lukkede døren bag mig og stod dér uden for skolen, tænkte jeg bare: 'Så, nu starter jagten. Jeg kan jo ikke bare ta' hjem'. Altså, fuck! Mine forældre, det er deres helt store nederlag. Derfor har det lige siden været så vigtigt for mig at arbejde dobbelt så hårdt for en karriere inden for musikken. For jeg skulle bevise, at man godt kan klare sig uden en uddannelse.
Det er marts 2011, og det forløbne år har den nu 27-årige sanger haft kæmpesucces med sit tredje album 'Burhan G'. Især duetten med Medina 'Mest ondt' og samarbejdet med Nik & Jay i 'Tættere på himlen' er blevet kæmpehits. På Youtube har flere end seks millioner brugere klikket sig ind for at se sidstnævnte video. Og ja, det er den, hvor de tre popidoler viser deres usædvanligt veltrænede overkroppe ...
For nylig vandt han både prisen for 'årets album' og som 'årets sanger' ved Zulu Awards, om lidt begynder turnéen, og samtidig er indspilningerne til det kommende album i fuld gang.
Målet er nået, skulle man synes – den unge sanger har bevist sit værd og er blevet en succes i en benhård musikbranche. Sådan ser Burhan G bare ikke selv på det.
Nægter at slappe af
– Uden at snakke dårligt om folk, der er født til velstand ... Det ville jeg jo ønske, at jeg også var, men det er jeg sgu ikke. Jeg kommer fra ingenting. Fra Brøndby Strand, hvor man kun kunne tre ting: hænge ud, hænge ud og hænge ud. Men jeg nægtede og vidste bare, at jeg skulle noget andet. Sådan har jeg det stadig. Jeg er nået hertil, og har ikke tænkt mig at slappe af. Der er ikke nogen, der skal tage det her fra mig. Den mentalitet, at ville noget for enhver pris, kommer nok af, at man ikke har haft noget.
Ikke at han har været fattig på dén måde. Burhan G er født og opvokset i en rigtig kernefamilie med en lillesøster og forældre, der stadig er sammen. Han har altid haft tag over hovedet, er aldrig gået sulten i seng og bruger ord som 'hyggelig' og 'superfedt', når han beskriver opvæksten i betonbyggeriet i Brøndby Strand.
– I min verden findes der ikke ghettoer i Danmark, men jo, der boede alt fra dansk arbejderklasse til flygtninge fra diverse krige i vores byggeri. De mennesker havde tit fået traumer af deres oplevelser i hjemlandet, men jeg legede med Peter, Hans og Mohammed og oplevede forholdet mellem os børn som meget uskyldigt. Som om vi havde et nyt, fælles liv, når vi var sammen, siger Burhan G, hvis forældre stammer fra Tyrkiet.
Så livet var godt i Brøndby Strand. Og alligevel forstod han instinktivt, da han i 3. klasse blev optaget i Københavns Drengekor og på Sankt Annæ Gymnasium, at her var en verden med mere velstand og flere muligheder end derhjemme.
Fra dronning til basket
– Kontrasten mellem Brøndby Strand og Sankt Annæ var jo mega-stor, men det her er ikke historien om drengen fra det hårde miljø, der bliver nødt til at gemme sin violin, hver gang han kommer hjem. Overhovedet ikke. Vennerne derhjemme accepterede, at musikken var det, jeg brændte for.
– Jeg elskede disciplinen og sammenholdet i drengekoret. Altså, jeg lærte at begå mig, så jeg i dag kan færdes de fleste steder. Det ene øjeblik stod jeg i en forsamling, hvor der var fem minutter til, at vi skulle synge for dronningen. Senere samme dag var jeg med vennerne nede i buret på basketbanen derhjemme.
Den klassiske uddannelse fik han i skolen, men det var hjemme i betonbyggeriet, at Burhan G som 14-årig fik en invitation til at indspille sin første demo i et pladestudie:
– Mine venners storebrødre var de tre drenge fra Outlandish, der lige havde fået en pladekontrakt. De var forbilleder for hele vestegnen; wauw, drømmen kunne lykkes. De spurgte, om ikke jeg ville låne deres studie, når ikke de lige selv indspillede.
Selvfølgelig ville den unge teenager det, men da han satte kassettebåndet i walkmanden og lyttede til sin egen stemme, var han alt andet end tilfreds.
– Jeg lød jo ikke som nogen af de store, det var slet ikke godt nok.
Så han øvede sig i dage, uger og måneder. Til sidst var han så god, at Outlandish i 1999, da Burhan G var 16 gammel, tog ham med på turné som backing-sanger.
– Det var fantastisk. Især til Grøn Koncert i København, hvor vi spillede for mere end 60.000 publikummer.
Mens Outlandish turnerede, steg Burhan G's fraværsprocent i gymnasiet. Indtil den dag grænsen var nået – og han blev smidt ud.
Hygge kan man altid
– Selvfølgelig var helvede løs derhjemme hos mine forældre. Så jeg måtte gøre noget. Opbygge en disciplineret hverdag for at nå min drøm og komme videre med musikken.
I dag – 11 år og tre album senere – er drømmen blevet til virkelighed, men Burhan G har ikke tænkt sig slappe af.
– Der sket meget i min karriere, men jeg når ikke rigtigt at nyde det, for jeg skal arbejde og komme videre. Det er en drift. Min samvittighed kan ikke bære, hvis jeg ikke laver noget. Jeg har set, hvor man når hen, når man arbejder rigtig hårdt. Og hvor man når hen, når man sidder på sin flade. Der er sgu mange, der hurtigt bliver tilfredse …
– Folk spørger mig: 'Hvorfor bliver du ikke til efterfesten? Hvorfor går du ikke til biografpremierer?'. Men for mig er det sådan, at så slapper jeg af på den. Jeg ved, hvad jeg kommer fra, og hvor hårdt jeg har knoklet for at nå hertil. Og en ting er sikkert: Jeg skal ikke tilbage.
Manageren: Fra genert til selvsikker
– Første gang, jeg så Burhan, var i 2000 på café Rust på Nørrebro, hvor han sang nogle amerikanske R'n'B covernumre. Dengang var han så genert, at han konstant kiggede ned i gulvet, men jeg lagde mærke til ham alligevel, for han kunne synge som få andre i Danmark.
Burhan G's manager, Thomas Børresen, er ikke i tvivl om, hvordan han vil beskrive den udvikling, der er sket med den 27-årige sanger gennem de sidste ti år.
– Som ung lyttede han meget til, hvad producere og vi andre sagde. Dengang skrev han heller ikke så meget af sin musik som i dag. Nu er han med i alle processer. Han skriver, producerer, synger, godkender fotos. Burhan er noget af det mest målrettede, jeg kender. Du kan også se det på hans krop. Al den træning – i hans verden er det en del af hans kunstneriske udtryk og ikke adskilt fra musikken, siger Thomas Børresen.
– Burhan er blevet meget mere selvsikker med årene og er i dag en habil producer, der også producerer for andre. Han ved, hvad han vil. Hvilket udtryk han vil have frem i sin musik og videoer. Det er udtrykket og ikke pengene, det handler om for ham, siger Thomas Børresen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar