Etiketter

tirsdag den 8. marts 2011

Morten Kærså - Boede 10 år alene i en svensk skov

                     
(Ekstra Bladet) Efter 10 år alene i et hus langt inde i en svensk skov, er Moonjam-kapelmesteren Morten Kærså på vej til at flytte hjem til Danmark igen.

– Jeg er praktisk taget flyttet hjem til fruen i Rørholmsgade igen og tænker på at sælge huset i Sverige, siger kapelmesteren i Moonjam.
Bandet er aktuel med et nyt album, ’Bandet og den Uskyldige Morder’, med musik, der er inspireret af en kriminal-roman, som han dog er langtfra at være færdig med at skrive.
– Vi må se, om jeg nogensinde bliver det, griner Morten Kærså.

Sangene kom væltende
Langt lettere har det været at skrive sangene, som bare kom væltende, siger han – og han opdagede, at han ikke kunne opholde sig i ensomhed i Sverige, når der skulle laves funky, dansk musik med det gamle band i Danmark. Så han rykkede hjem til konen, som han – efter fælles overenskomst – ellers har levet adskilt fra i alle årene, bare med lejlighedsvise besøg hver sin vej.
Bogen hedder ’Den Uskyldige Morder’, og den har selvbiografiske elementer, ’der går fuldkommen over gevind’, som han udtrykker det.

I studiet med Sebastian
Skrivestilen er inspireret af Dan Turells krimi-serie, og den handler om en mand med tilbagevendende drøm om, at han er morder. Hen ad vejen føres læseren frem til opklaringen af en forbrydelse, der virkelig har fundet sted.
– Og så har du jo også musikken, hvis bogen skal filmatiseres?
– Ja, der er store planer med det her projekt, fortæller Morten Kærså i telefonen fra studiet, hvor han er ved at indspille et nyt album med selveste Sebastian.
Kan der være tale om Sebastians første deciderede rock-album, siden ’På Vulkaner’ fra 1987?
– Vent og se, men det kan jo også være, at jeg hjælper ham med at skrive en musical færdig, som det faktisk også var tilfældet med ’Aladdin’ på Gladsaxe Teater i 1995.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar