Etiketter

torsdag den 25. august 2011

Danske Supershine fyrer den af, som en Dansk Bono - med forbehold


(BT) De har look'et. Da har talentet. Og forsanger Kristoffer Blom har i dén grad stemmen. Men alt dette til trods er danske Supershines debut-album ikke helt, hvad det burde være.
Sangene er nemlig ikke helt få fede som bandet selv.
Lidt for ofte lyder det som en talentfuld men også alt for forudsigelig blanding af U2 og The Killers, når knægtene fyrer op under titler som "Not As Strange as You Are" og "Fears of Addiction".
Men fra tid til anden falder tingene i hak. Og med Bloms flotte Bono-agtige stemme helt i front, melder bl.a. "Circus Vitae" sig som et oplagt sensommerhit.
Supershine var i Vipe Factory med Jakob Winther også gav pladeselskabet dem én chance til. 
To'eren rammer med garanti lige i plet.

torsdag den 18. august 2011

Seebach runder 200.000


Det bliver ikke større. 
(ekstra bladet) 200.000 danskere har nu købt sangerens succesdebut, der dermed scorer 10-dobbelt platin.
Rasmus Seebach har nået endnu en milepæl, for salget af 'Rasmus Seebach' er netop kommet på den anden side af 200.000, hvilket giver københavneren platinplade nummer 10. Et helt uhørt antal.
Debutskiven har for længst scoret rekorden for flest uger på toppen af hitlisten med 25 - i hele 97 uafbrudte uger har Seebach tilmed befundet sig i Top 40.
På efterårsturné
Kim Larsens klassiske 'Midt om natten' er dog stadig det mest handlede album i Danmark med 550.000 eksemplarer, men albummet udkom midt i 1980'erne, hvor det generelle pladesalg var langt højere.
Seebach udgiver nyt album 17. oktober, men allerede på mandag udsendes singlen 'I mine øjne'. Til efteråret drager succeskometen på danmarksturné.

søndag den 14. august 2011

Vi blev mandsopdækket efter Skive


(ekstra bladet) Bandet Dúné har været en lang succes i mere end 10 år, men tidligere på året oplevede bandet for første gang at blive langet ud efter i medierne.
Det skete efter en episode ved Skive Festival, hvor bandet ifølge festivalledelsen forsøgte at få nogle venner med backstage efter deres koncert, og hvor det efterfølgende skulle have kommet til håndgemæng mellem bandet og nogle vagter.
Selvom Dúnés version af historien er en del blidere - for eksempel var kun det ene medlem, Ole Bjørn Sørensen, til stede, og han forsøgte med egne ord at mane til besindighed - så skabte historien furore i pressen.
Kigget skævt til bandet
Dúné fik i den grad at føle, at en fjer hurtigt kan blive til 10 høns. Og for første gang blev der kigget skævt til bandet.
- Vi blev simpelthen mandsopdækket ved de efterfølgende festivaler, vi spillede. Og vi måtte kun få festivalarmbånd på, hvis vi selv kom personligt og hentede dem, fortæller bandet, der blandt andet spillede ved dette års Grøn Koncert.
- Men vi har det sådan lidt: prøv lige at kig på os, siger drengene, og hentyder til, at de langt fra ligner nogle bøller.
Udnævnt til voldsmænd
Men pludselig blev de portrætteret sådan.
- Der var nogle korpiger, der fortalte os, at de havde hørt, at vi havde været omkring 50 mennesker, der havde prøvet at klippe et hegn, og så havde vi slået en vagt ned. Og det er simpelthen så langt fra sandheden, som det overhovedet kan komme, fortæller bandet.
Men efterhånden kan de tage lidt lettere på, at de pludselig blev udnævnt til voldsmænd i den danske presse.
- Selvfølgelig tager vi det alvorligt, og det er bestemt ikke fedt, at folk snakker lort om én, men der blev skabt en storm, og i dag kan vi godt se tilbage på det og grine af, at det blev blæst sådan op, siger Ole Bjørn Sørensen.

Buttenschøn garanterer: Langer ikke ud efter Seebach


(BT) Fans af Danmarks bedst sælgende popsanger Rasmus Seebach vil blive overraskede, når de hører Thomas Buttenschøns nye sang "Alle dem du kender".

På sangen, der åbner Thomas nye album "Vinden der blæser" (udkommer mandag), synger 25-årige Thomas nemlig:
"Seebach står og synger så godt som Seebach kan".
Dét lyder jo ikke ligefrem som roser fra én popsanger til en anden.
Men i en snak med bt.dk garanterer nygifte Thomas Buttenschøn, at han ikke har det mindste ondt i sinde.
- Jeg regner da med, at Rasmus synger så godt som han kan. Og det er bestemt ikke ment som en hån, siger Thomas Buttenschøn, der blev inspireret til sangen "Alle dem du kender", da han vendte hjem fra en lang rundrejse i Asien.
- Herhjemme handler bare om, hvem, der er fed lige nu. Hvor fed du er. Og hvor fed jeg er. Lige nu synes alle, at Rasmus Seebach er fed. Men om fire år er det måske en helt anden, der står og synger, siger Thomas Butterschøn, der personligt er vildt imponeret over Rasmus Seebach og hans megasucces.
- Det er utroligt, hvad han har gjort, siger Thomas, der ikke spurgte Rasmus om lov, før han indspillede sangen.
- Jeg synes, at det var så sjovt, at det bare skulle med.


lørdag den 6. august 2011

Kæmper sig tilbage til livet


(ekstra bladet) Det er mere end to måneder siden, at forsangeren i Shubidua, Michael Bundesen, har kunnet sove i sin egen seng, spise mad fra sit eget komfur og smække benene op i sin egen sofa. Lige siden han 19. maj i år blev ramt af en blodprop i hjernen, har han været indlagt til intensiv genoptræning.
Familien og vennerne har i månedsvis været stille om den folkekære musikers sygdomsforløb, men nu er der endelig nyt – tilmed godt nyt.
Store fremskridt
Det er efter alt at dømme ikke sidste gang, at Michael Bundesen har sunget om den udstoppede hval Hvalborg eller om Lone med den bulede krop. Frontmanden er nemlig i markant bedring, men kæmper fortsat en daglig og hård kamp for igen at kunne gribe mikrofonen og begejstre sine fans.
– Der er sket rigtig store fremskridt. Både humørmæssigt og fysisk går det bedre, så det er rigtig godt, siger guitarist i Shubidua, Ole Kibsgaard, der besøgte Michael Bundese

Xander dømt for vold

Popstjernen Xander Linnet modtog en dom på 60 dages betinget fængsel og 40 dages samfundstjeneste for slag med jernstang

- Vi er tilfredse med dommen, da det er en betinget afgørelse, fordi man har lagt vægt på omstændighederne, og hvad der gik forud. Xander ved han har begået en fejl, og det tager han så konsekvensen af, siger Xander Linnets advokat Henrik Stagetorn til bt.dk.
- Han er ked af det der er sket, men han accepterer dommen, fortæller Henrik Stagetorn.
Optrinnet der førte til de 60 dages betinget fængsel fandt sted i Xanders lejlighed i København, som han deler med tre andre.
Xander blev vækket tidligt om morgenen 15. maj i år af en af sine samboer og hans venner, der kom hjem mere eller mindre berusede. Samboens venner begyndte at tale højlydt om, at Xander skulle smadres, pga. en mindre batalje på Roskilde Festival sidste år, skriver eb.dk.
Herefter mødte Xander samboens venner i køkkenet med en jernstang og konfronterede dem. Det førte til tumult, hvorefter Xander slog ud efter en af samboens venner med jernstangen - noget som Xander også medgav i retten.

Mild dom

Xanders forsvarsadvokat er glad for dommen:
- Han er dømt i overensstemmelse med sin erkendelse, og han har fået en meget mild afgørelse, så jeg er meget tilfreds med dommen, siger Henrik Stagetorn.
- Han har tilbudt at deltage i konfliktråd, og så får han sin straf og derefter er der ikke så meget at gøre udover at sige undskyld, siger Henrik Stagetorn.

fredag den 5. august 2011

The Raveonettes søger support til turné


(ekstra bladet) Når duoen The Raveonettes til efteråret tager på turné, får et talentfuldt dansk band chancen for at varme op for stjernerne.
I samarbejde med musikinitiativet Tak Rock, som Royal Beer står bag, vil The Raveonettes vælge ét blandt 600 bands, der får lov at være supportband til efterårets koncerter.
Over de næste uger vil bandet gå på jagt i Tak Rocks store bandbase efter et navn, der kan sætte kolorit på rockmusikernes turné.
Omkring 600 bands har tilmeldt sig bandbasen hos Tak Rock, der siden 2010 har støttet spirende rocktalenter og sendt så mange af dem som muligt ud på de danske spillesteder som opvarmningsband eller hovednavn.
- Vi startede Tak Rock sidste år for at give noget tilbage til rockmusikken, fortæller Lars Bo Christiansen, der er marketingchef i Royal Unibrew A/S og ansvarlig for Tak Rock-initiativet.
De kan lære en masse
- Siden er vi lykkedes med at få en hel stribe talentfulde bands ud som opvarmning til store navne og ud at spille på festivaler.
- Det er dejligt at mærke, at både de spirende og de etablerede danske bands har taget så godt imod initiativet. Jeg er overbevist om, at det udvalgte band kommer til at lære en hel masse af The Raveonettes - og bare i det hele taget får en fed oplevelse.
Initiativet Tak Rock startede i 2010, hvor omkring 800 bands tilmeldte sig RoyalBeer.tv i håb om at blive opvarmningsband på Kashmirs Danmarksturné, og bands, der har tilmeldt sig basen har i år blandt andet varmet op for Eric Clapton, Pretty Maids, The Cult og The Eagles.

onsdag den 3. august 2011

Prince styrer det hele på Amager


(Politiken)                                          Lilla. Alt skal være lilla.
Det har Prince bestemt. Og NPG - New Power Generation Music & Art Festival - er hans festival. Og han kan lide lilla, som han gennem sin karriere har gjort til sin signaturfarve - ikke mindst via nummeret 'Purple Rain'.
Derfor skal madboderne være lilla, medarbejderne være klædt i lilla, softicen skal være lilla, scenografien skal være lilla, og publikum opfordres til at bære lilla, når guitarekvilibristen lørdag og søndag inviterer til fest på 10-Øren.
Selv sammensat program
Det er blot ét af eksemplerne på de mange idéer, Prince har fået til det særlige arangement, som han ser som en prøveballon, der - hvis den løfter sig som ønsket - kan sendes afsted til flere koncertsteder rundt om i verden.
Prince har også selv helt egenrådigt sammensat programmet for de to dage, som efter planen skal forløbe som en mega-jam session. Derfor har han også inviteret en række stjerner, som han tidligere har spillet sammen med i forskellige sammenhænge.
Lørdag er det måske verdens bedste funk-bassist og tidligere bandmedlem Larry Graham (der senest skabte folkefest på Bryggen under Copenhagen Jazz Festival), der optræder sammen med ham.
Dagen byder også på Paloma Faith, Nikka Costa, sangerinden Chaka Khan samt Prince's tidligere bassist og nu selvstændige sangstjerne Raphael Saadiq.
Søndag har Prince inviteret safonisten Maceo Parker med på scenen - efter det lysende stjerneskud Janelle Monae blandt andre har varmet den violette folkemængde op.
Forkærlighed for Danmark
Hvorfor Prince har valgt Danmark som prøveklud for det særlige arrangement, har koncertarrangøren ICO Concerts ikke et entydigt svar på, men melder, at det hænger sammen med de mange begejstrede danske fans, der senest jublede over musikerens kunnen, da han gæstede Jyske Bank Boxen, Forum og Amager Bio i efteråret.
Og så er der jo også den danske bassist Ida Kirstine Nielsen med kunstnernavnet Ida Funkhouser, som i øvrigt har fået at vide, at hun er velkommen til at blive i Princes band, så længe hun lyster.
Billige billetter i omløb
Der er solgt omkring 30.000 billetter, hvilket er som forventet, melder ICO Concerts.
Den officielle pris er 570 - 1295 kroner per dag, men indenfor den seneste uge har mange sikret sig en søndagsbillet til blot 100 kroner efter et rabatlink fra TDC cirkulerede på Facebook.