Etiketter

søndag den 26. februar 2012

Crunchy Frog signer nyt band


(Gaffa) Støjrocktrioen Shiny Darkly har fået pladekontrakt

Den unge trio Shiny Darkly, bestående af Kristoffer Bech, Mads Lassen og Oliver Matthew Volz, fik i går (den 16. februar, red.) underskrevet en pladekontrakt med Crunchy Frog. Bandet er på alle måder ungt, da medlemmerne kun er 21 år gamle og selve bandet under et år.
Rygtet om den unge trio spredte sig hurtigt i den københavnske undergrund. Det nåede frem til Crunchy Frog gennem bookingbureauet Bobkat Agency, hvortil bandet havde sendt deres demo. Musikken blev spillet på anlægget i Crunchy Frogs kontor, hvor de fire demonumre spillede på repeat uden at afføde brok. Dette er et uhørt fænomen, fortæller den daglige leder Jesper Reginal, som samme dag tog kontakt til bandet.
Rå rockstøj
"Det er faktisk sjældent at vi kaster os ud i at signe et band kun baseret på en demo… utroligt sjældent hører man en demo med et ungt band, der lyder som en plade allerede, og hvor man med det samme fænges og forstår, at her er et band, som ikke er bange for at træde i karakter, være sig selv, ved hvad de gør og er skidegode til at gøre det," siger Reginal.
En kommende ep fra bandet bliver indspillet hos Jens "Benz" Søndergård (eks-PowerSolo), som står bag andre album fra blandt andre Thulebasen og Iceage. Indspilningerne vil starte i marts, og resultatet kommer på en vinylplade samt digital download i starten af maj.
Indtil ep'en udkommer, kan man høre bandets rå rock-noise lyd til koncert lørdag den 18. februar på KB18 i København.
Hør Shiny Darklys musik på deres Myspace side

onsdag den 22. februar 2012

Hannah Schneider. Et ekstremt ensomt album

(gaffa) Den lyse popsangerinde leger med kontrasterne og har eksperimenteret sig frem til sit eget hjemmesamplede univers på det nye album. GAFFA har snakket med den elektroniske sangskriver om alvor, køkkeninstrumenter og det ensomme projekt

Den elektroniske sangskriver Hannah Schneider har fundet sin egen musikalske kurs via solooptrædener og de forskellige inspirerende køkken- og vindue-sessions med brug af instrumenter, redskaber, kropsdele der var lige for hånden.

Erfaringerne er taget med på det nye album, hvor den musikalske popsangerinde i høj grad sampler sig selv, men også sætter sin egen lyse stemme på prøve overfor de mørke emner, som albummet drejer sig om. Derfor var titlen "Me Vs. I" oplagt til tematisere kontrasterne på hendes andet album.
– Titlen er jo en sang fra albummet, og den handler om alle de kampe, som man kan have med sig selv imellem hvad man gerne vil, og hvad der rent faktisk sker. Man udvikler sig fra at være en person til at blive voksen, og så sker der en masse ting. Det er et album, der handler om at udvikle sig og blive voksen. De små retssager, som man hele tiden holder med djævelen og englen på skulderen. Det refererer selvfølgelig også til, at meget af albummet er skabt ved, at jeg har samplet mig selv og brugt de lyde til at spille på. Det ligger lidt en dobbelttydighed i det.

Mørk melankoli med en lys stemme
Selvom man umiddelbart hører lette popmelodier og den karakteristiske lyse stemme, gemmer den elektroniske singer-songwriter på mere mørke sider, når man lytter nærmere til musikken. Melankolien har sneget sig med ind i tekstuniverset hos Hannah Schneider, som har arbejdet i enrum med at finde frem til alvoren i sit udtryk. 
– Det handler ekstremt meget om at opdage, hvad der gemmer sig i verden. Jeg har haft en forholdsvist sorgløs opvækst, og lige pludselig finder man ud af en masse ting om familie og en masse sammenhænge, som man ikke viste noget om. Det kan være et vanvittigt chok for en. Vi kender alle sammen den fornemmelse af, at alting forsvinder under en, og i de situationer skal ligesom beslutte sig for, om man vil gå med det, eller man beslutter sig for at gå videre. Det er der rigtig mange af sangene, der handler om. Nogle af dem er lidt en form for opmuntring til mig selv, og andre sange får lov til at svælge i det melankolske, hvor jeg tænker tilbage på det, der var og ikke rigtig turde tænke frem på det, der kommer.
Skal man forstå det sådan, at du har problemer med at blive voksen?
– Hehe, alt det med at blive voksen er ikke den største del af det. Det er noget med at opdage alvoren på en eller anden måde, og det har jeg haft brug for at udforske. Når man hører sangene umiddelbart, så kan der være en lys tilgang til det, fordi min stemme har sådan lidt en glad eller let klang, men det har været en vigtig ting for mig at dykke ind bag ved det. Altså at komme ind til nerven og finde alvoren og min egen ensomme måde at gøre tingene på. Det er en ekstremt ensom plade, fordi alting er lavet mere eller mindre af mig selv. Så det har været vigtigt for mig at finde den alvor. 
Har du været meget bevidst om den kontrast, der har været imellem din lyse stemme og de alvorlige emner, som du berører?
– Jeg tror, at det er gået op for mig undervejs. For mig har alvoren jo været der hele tiden, men jeg har ligesom fået musikken på afstand og lyttet til det. Jeg har blandt andet spillet det for nogen, som har bidt mærke i nogle andre ting, i noget lys og noget opmuntring, hvor jeg selv har lagt mærke til de andre ting. Så jeg kan ligesom se, når jeg får det lidt på afstand og får lavet det færdigt, at det repræsenterer den ene del mod den anden. Noget med en form for optimisme mod en pessimisme.

At banke rytmen i køkkenbordet
Det selvbetitlede debutalbum var gennemproduceret og Hannah Schneider havde kælet for detaljerne sammen med blandt andre musikerne Kåre Kabel Mai og Andreas Käehne. Men med livealbummet Window Sessions blev de store produktioner skrællet ned til en enkelhed, som Hannah Schneider har taget til sig og forfinet på sin nye plade.
Håndklap, legetøjskeyboards og bankelyde på køkkenbordet er blevet samplet i denne proces. Det handler om at lege rytmerne frem og skabe musik med de lyde, som findes omkring den elektroniske singer-songwriter.
– Jeg håber, at det kommer til at pirre folks nysgerrighed. De, som hører musikken bare for at høre den, de fornemmer måske noget legesyge og noget, som de ikke er vant til. De folk, der dykker mere ned i det, finder ud af, at det for eksempel i virkeligheden er en tromme, der er lavet ved, at man banker på et bord. Det håber jeg, at det er noget, der ligesom kalder på lytteren. Det er jo popmusik, men når man lytter til det, vil man finde nogle sjove lyde og nogle produktioner, der gør, at man spidser ører.
Hvordan har processen foregået med at lave numrene, starter du ligefrem med at banke i køkkenbordet?
– Det er faktisk ikke meget galt. Jeg har ikke siddet ved klaveret og lavet en sang og derefter produceret den. Jeg har faktisk siddet og lavet en eller anden form for produktion til at starte med, som har inviteret en stemning. Derfra er melodierne og teksten kommet i de fleste tilfælde. Så det har været meget helhedsorienteret fra starten, og det har i den forbindelse været vigtigt for mig at finde min egen lyd. Det endte så med at blive et underligt sammensurium af blandt andet afrikanske inspirationer, og det ved jeg fandeme ikke, hvor det kommer fra! Men det var omvendt det, der lå lige for, og så blev det sådan.
Er der også et oprør mod konventionelle instrumenter i din musik?
– Jeg elsker det der gamle ordsprog "Nød lærer nøgen kvinde at spinde". Altså når man ikke kan finde ud af at spille på guitar, så bliver man nødt til at finde på noget andet. Sådan har det været for mig. Jeg er ikke en trommeslager, derfor har jeg været nødt til at finde på noget andet. Så det er mere ud af nødvendighed, det er det at gå efter bolden, og så må der ligesom ske hvad der kan undervejs.
Så du har ikke sat dig ned og lavet et dogmekoncept?
– Nej, overhovedet ikke. Det har mere været den anden vej rundt.

Kvinder og teknik
Hannah Schneider kommer ud af en familie, hvor både forældre, søskende og onkler er musikere, og hvor det til hver en tid har faldet naturligt at sætte sig til klaveret. Med dette udgangspunkt har det været vigtigt for sangerinden at finde sin egen vej og ikke mindst sine egne virkemidler i musikken.
Det betyder, at hun har rodet med samplere, trommemaskiner og andet teknik for at kunne skabe den nye plade.
– Der er gået lidt sport i det, fordi jeg har tænkt, at det med kvinder og teknik er en dårlig ting, så det skulle kraftedeme være løgn. Så jeg har virkelig brugt meget tid på at nørde med gamle legetøjskeyboards, samplere og alle mulige underlige ting, som jeg bruger, når jeg spiller live. Det kommer også i høj grad til udtryk på min plade. Men jeg kunne for eksempel godt forestille mig at skrive en plade, hvor jeg tager ud i et sommerhus med et lille klaver. Men lige her var det noget andet, der var inspirerende. 
Du bliver ofte sat i forbindelse med andre kvindelige og elektroniske kunstnere som for eksempel Oh Land, Alberte og RebekkaMaria. Ser du en sammenhæng imellem dig og disse andre elektroniske sangskriverinder?
– Der er i hvert fald en sammenhæng imellem alle os kvinder i det danske musikliv alene af den grund, at vi altid bliver sammenlignet. Der er vildt mange bands med mandlige forsangere, men de bliver aldrig sammenlignet, fordi de er mænd. For mit vedkommende har jeg tænkt, at når vi nu alligevel bliver sammenlignet så meget, så kan vi lige så godt stå sammen.
– Jeg har også lavet en del sammen med blandt andre RebekkaMaria og nogle af de helt nye upcoming piger som Penny Police. Jeg har også sat en koncert op, hvor jeg inviterer en masse af dem til en fælleskoncert, så vi laver noget sammen. Så hellere lære af hinanden og benytte sig af de ting, som vi hver især kan. Det har jeg i hvert fald haft store oplevelser med indtil videre.
Men det er ikke sådan, at I gør fælles front eller på en anden måde har en fælles musikgenre?
– Nej, det synes jeg ikke, men der er da en generel strømning. Altså det der med, at det var mændene, der styrede, og så kunne man ringe til en sangerinde, det er helt klart på vej væk. Vi inspirerer hinanden til at tage nogle ting op, som vi ikke har arbejdet med tidligere.
Hannah Schneiders andet album "Me Vs. I" udkommer den 20. februar

fredag den 3. februar 2012

Kirsten og Marie er klar med debutalbum


(gaffa) "Newspeak" er titlen på debutalbummet fra de enæggede tvillinger Kirsten og Marie. For nogle måneder siden besatte de en større tom lejlighed i det indre Viborg, hvor de fleste af numrene er indspillet. Pigerne har indspillet de første guitar- og vokalspor i forskellige rum, for at bruge lejlighedens specielle akustik til at skabe nye klange og stemninger for hver sang. Albummet er senere blevet indspillet og mikset færdigt i professionelle omgivelser i København, Taipei og Nørholm.
"Newspeak" er skabt i samarbejde med pigernes amerikanske ven Makaila Stierlin, og forældrenes ven, forfatteren Erik Kock, som har skrevet tekster og digte. Marie fortæller: "Vi har komponeret sangene omkring dem.". Om pladens væld af forskellige lyde fortæller Kirsten: "Der er alt fra Strauss-mashups, fyrværkeri optaget fra det åbne vindue i lejligheden til baglæns korstykker." På albummet medvirker blandt andre pigernes storebror Kasper, vennerne Asger, Jacob, Erik samt barndomsveninden Dea.
I 2010 hittede Kirsten og Marie med singlen "My Dear", som fik Roskilde Festival til at booke tvillingerne, før deres debutalbum var færdigt. Danske og udenlandske bands har også lagt mærke til pigernes talent, hvilket har resulteret i flere opvarmningsshows for blandt andre Oh No Ono, Fallulah, The Rumour Said Fire og Yeasayer.
Kirsten og Maries debutalbum "Newspeak" udkommer som lp, cd og download mandag den 23. april.