Etiketter

torsdag den 14. juli 2022

Kendt musiker blev reddet af psykedelisk drik

 Hitsangeren Johan Kolstrup var depressiv single i årevis, men så prøvede han en syret drik. Det fortæller han i ny podcast, hvor en række musikere åbner op for deres traumer

 

 Johan Kolstrup er klar med en ny podcast og en række nye sange.

 

Det sker efter, han har isoleret sig på et københavnsk hotel i flere uger. Nærmere bestemt på Zoku Copenhagen på Amager med udsigt ud over byens tage.

 

Det er her, vi møder den langhårede Johan Kolstrup, der blev kendt for hits som Motorcykelkapløb og Anna, og nu har indrettet studie på hotelværelset. Med kontorstol, computer og akustisk guitar.


For at reflektere over meningen med livet efter vintermørket og efter corona, der begge har rimet på ensomhed.
Og for at have samtaler til podcasten og lave nye sange med de mange musikere, der har lagt vejen forbi. 


Det er navne som Tamra Rosanes, Geir Zahl (fra Kaizers Orchestra), Ida Gard, Emma Nicoline, Tim Schōu, Christian Juncker, Bryan Rice, Astrid Cordes (Shy Shy Shy) og Rosa Raye.

 

Det var hårde sager, fortæller han fra sin side af kontorbordet. En af de medvirkende åbner for eksempel op for, hvad der skete, da han var indlagt med corona og var ved at dø. 



Johan Kolstrup siger: "Det var meget åbenhjertige samtaler. Man bliver ikke hashoman i årtier for sjov. Så har man en grov barndom med i bagagen. Og han er heldigvis kommet ud på den anden side.

 

"En anden af dem, jeg talte med, fortalte, hvordan han som ti-årig blev sat af på vej hjem i bilen af sin mor, der blevet træt af sin søn.” 

 

Johan Kolstrup egentlig er uddannet biolog, men nu har lagt al 8 til 16-virksomhed bag sig for at hellige sig livet som kunstner.

 


Single i årevis

Hovedpersonen selv måtte da også selv fortælle sin egen historie og oplevelser af ensomhed.



“Jeg har personligt haft følelsen af meningsløshed og været ensom på forskellige måder. Jeg har rejst meget rundt i verden. Boet alene i New York, London og Berlin. Og på den måde tilvalgt ensomheden, hvor man savner andres selskab, men der er også mere alvorlige sider af ensomheden,” siger sangeren fra Skive, der nu bor i København.
 

 

Han smiler fredeligt, som om der kommet ro på hans tilværelse.

“Jeg har en kæreste nu, men det er første gang i 15 år. Og det gik op for mig under en af de samtaler, jeg har haft på hotellet, hvor ensom jeg været. Der sagde jeg til mig selv: Åh, stakkels kammerat."

 

Han tænker sig om.

"For som single kommer man aldrig i nærheden af intimitet. Jeg har været fuldstændig alene. Det har sat min fortid i perspektiv." 

 

"En ting er at møde nogle kvinder og have lidt party-party. Men når de er gået ud af døren, er man kun sig selv. Så har man ingen at dele livet med. Så begynder det, vi mænd kender. Man får en whisky om aftenen og en joint. Den klassiske ene-mand. Misbrugeren."


Blev reddet af psykedelisk drik

Vejen ud af Johan Kolstrup`s depression, og dermed vejen til en kæreste, krævede en større indre rejse, end de fleste tør at tage.


"Jeg reddede mig selv ud af ensomheden ved at tage på ayahuasca-trip,” siger han ud af det blå.

 

Ayahuasca er en te, nogen kalder det medicin, med psykedelisk effekt. Den bliver primært drukket i Sydamerika, men der er også steder i Danmark, hvor man kan indtage det. Og hvordan ender man så der i sit liv, hvor man føler behov for bevidsthedsudvidende stoffer? 

 

Johan Kolstrup`s lillebror hedder Mattias og var forsanger i Dune, der hittede i Danmark. Hans kæreste er Drew Sycamore, der hitter i radioen og netop har åbne Roskilde Festival på Orange Scene.

 

De har talt meget sammen om, hvordan Johan Kolstrup kunne komme ud af sin grundlæggende ensomhed. Blandt andet anbefalede Drew Sycamore en bog af Eckhart Tolle, der er spirituel forfatter og psykolog.

 

Og det sendte ham i retning af en større bevidsthed om, hvem vi er. En retning med meditation og vejrtrækningsøvelser. 

 

Og endelig teen, der blev anbefalet af en af hans venner. Folk fra Gedser til Skagen mødtes på en professionel klinik i Jylland, drak teen og fik talt ud om deres følelser og livshistorier.

 

"Det er stærke sager. Og jeg fik også angstanfald. Men teen gjorde også, jeg åbnede min verden op. Og den har givet mig en dybde som menneske." 

 

"Og teen, kombineret med det jeg har læst, er årsagen til, at jeg sidder i hvidt i tøj i dag og har det godt,” griner Johan Kolstrup, inden vi forlader ham, og han gør klar til endnu en samtale.

 

LYT TIL SANGSKRIVER I RESIDENS 

 

Anker, sanger & musiker med noget på hjerte

Af Githa Schultz  

Anker, en moderne urban singer-songwriter med hippie i blodet

Kunsten at dø, musikalsk nyt fra Anker med noget på hjerte

Anker, stærke levende tekster og meningsfuld pop i EP´en – Kunsten at dø 

 Singer-songwriter Anker Hansens første EP `Kunsten at dø` består af fem iørefaldende numre, stort set håndspillede med eftertænksomme tekster produceret

. Teksterne er stemningsbilleder af sindstilstande, der beskriver eksistentialisme og spiritualitet oplevet på rejser og på Ankers gåture i land og by.

I tekst og lyd kommer man med Anker ned af en slags fortidens hippie trail. Hvor Eik Skaløe forsvandt i horisonten på et psykedelisk trip, er han gennem Anker dukket op genfødt i kontemporært naturtrip som Ayahuasca. Og det er faktisk en spændende sanserejse Anker har formået at skabe både vokalt og med fortidens musikreferencer tilsat pop og gjort tekst og musik nærværende på egen unikke måde.

Er man fan af Steppeulvene, C.V. Jørgensen, Sebastian, Rasmus Walter, Johnny Madsen, vil man også kunne lide Ankers musik og tekster.

Anker med noget på hjerte er en efterspurgt herre til Low-Fi koncerter primært med sin akustiske guitar som følgesvend.



fredag den 1. juli 2022

X-factor-dommer: Det var aldrig min ambition

 Christina Hansen/senest.dk



Da Lina Rafn fik sin datter Karmen, levede hun som om, hun ikke var blevet mor.
At skulle have børn og familie har aldrig stået øverst på Lina Rafns ønskeliste for fremtiden.
Lina Rafn har altid været dedikeret til musikken og hendes band Infernal.
I 1998 mødte hun Kasper Pertho, og det var først da, at spørgsmålet om børn bankede på døren.
I 2010 fik de sammen datteren Karmen.

Men selvom Lina Rafn nu var beriget med en lille datter, hvor ens prioriteter ofte ændres, og det altoverskyggende ofte er den store kærlighed til det lille væsen, var det ikke samme oplevelse Lina Rafn stod tilbage med.

Tre uger efter fødslen var Lina Rafn tilbage på arbejde igen, og det var primært Kasper Pertho der tog ansvaret på hjemmefronten, det fortæller Lina Rafn i et afsnit af ‘Synd min sang’

“Da vi startede Infernal, var det sidste, jeg tænkte på, sådan noget med mand, barn og familie. Det har egentlig aldrig været en ambition i mit liv overhovedet, og jeg tror, den eneste grund til, at det blev en faktor i mit liv, var fordi, at den mand, som jeg valgte, og som valgte mig, ville have børn, fortæller Lina og fortsætter:

“Da jeg fik Karmen, levede jeg stadigvæk som om, at jeg ikke var blevet mor. Kasper var den primære forælder. Ja, jeg var mad, men det var ham, der sørgede for alt andet. Han tog barsel og tog med rundt på turné og passede hende.”

Efter blot tre uger var Lina Rafn tilbage i studiet og hun havde ofte lange dage fra klokken 9 til klokken 23.

Få den fulde fortælling i ‘Syng min sang’, som sendes i aften klokken 20.00 på TV3. Alle ugens fire afsnit ligger allerede tilgængeligt på Viaplay.