Etiketter

mandag den 30. april 2012

Rockens sande gentleman


(BT) Wili Jønsson er fyldt 70 og er i gang med livets anden halvleg. Men som han siger, regner han med både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence
- Hold da kæft et fedt sted. Hvorfor har jeg aldrig været hér før? Han er netop fyldt 70 år, og han har en musikalsk karriere på indtil videre næsten 50 år bag sig. Han var i sin tid medstifter af det største danske rockband nogensinde. Siden de - ja, Gasolin’ - gik hver til sit, har manden bidraget med sit talent til talrige andre herhjemme. Fra Frede Fup til Sort Sol, fra Sanne Salomonsen til Allan Olsen.
Man skulle med andre ord mene, at manden har prøvet det hele.
Det synes Wili Jønsson - ham er det nemlig - bare ikke selv. Som det indledende citat viser, ejer Wili i dén grad stadig evnen til at begejstres - om det så blot handler om den beskedne bodega i det indre København, hvor overtegnede har sat ham stævne denne dag.
Først og fremmest står der en aura af smittende lyst til livet og alle sammes facetter omkring den venlige mand. 70 år eller ej - Jønsson har ikke tænkt sig hverken at sætte basguitaren fra sig og læne sig tilbage i dén anledning.
Lidt refleksioner er det dog blevet til.
- Ja, du ved, det er langsomt gået op for mig, at jeg skal dø. Og jeg har vænnet mig til tanken. Det er ikke helt sådan noget, jeg har forenet mig med, men det er ved at komme, siger Wili.
- Men sådan er det; jeg er kommet til anden halvleg, men som jeg plejer at sige; jeg regner både med anden halvleg og straffesparkskonkurrence. Men det er klart, at tanken om, at man skal dø, melder sig, den sidste store søvn, du ved… Men vi er jo alle sammen så livsbegærlige, jeg kunne godt tænke mig lige at læse den bog, se det teaterstykke og jeg skal lige nå dét og dét.
- Men jeg har ikke som sådan reflekteret over, at jeg skal dø en dag, for det skal man jo. Det er mere måden, det sker på. Det var jo en gave, hvis man faldt om på scenen, og så var det slut, men sådan ender det jo som regel ikke.
- Det ender jo som regel med, at kroppen og det hele falder sammen. Jeg synes sgu’, det er så tarveligt, hvis kroppen dør ud, og hovedet fungerer. Men bortset fra lidt gigt i skulderen efter alle de år som bassist er der sgu ikke noget galt med mig.
Og dermed nok om død og tilbage til livet.
I skrivende stund spiller Wili med tre bands. Primært er han aktuel med bandet Bolværket og albummet ’Pænt smasket’.
- Jeg har altid haft meget at lave, og ind imellem siger Katrine (med efternavnet Jensenius, skuespiller og Wilis hustru, red.) da også ’nu må du eddermame styre dig!’, griner Jønsson.

Musiker for herren

- Tre bands er vel også for meget. For jeg insisterer på at kende repertoiret, og at det sidder der. Man er sgu’ blevet for gammel til at skulle stå og glo på becifringer. Så skal man jo også have briller på, og de dugger, og det ser ud ad helvede til.
Men manden er musiker for herren. Og når man er det, er man også efterspurgt.
- Du spørger, hvordan jeg har valgt dem, jeg har spillet med, men som regel er det er faktisk dem, der har valgt mig, fortæller Jønsson.
- Eller rettere; jeg lader mig vælge. Folk ringer og spørger, og så siger jeg i reglen noget a la ’det lyder som en meget god idé’, og så er det Katrine en gang imellem siger ’nu må du edderma’me…’ som nævnt.
Og Wili Jønsson har haft meget at lave i sin karriere. Både som bassist og ikke mindst som korsanger på et utal af danske plader.
- Hvor mange? Det ved jeg fandme ikke. På den led har jeg overhovedet ikke styr på mit liv, siger Jønsson og fortsætter:
- Der er jo nogen, der sådan har scrapbøger og check på det hele, du ved. Men ikke mig. Som Katrine siger ’skal du ikke lave en scrapbog” og jeg siger ”nej, hvad fanden skulle jeg dog bruge det lort til?’
- Sidde dér og ævle ’kan du huske dengang i ’52’. Ja hallo mand, hvordan fanden synes du selv, det går? Vi skriver altså 2012.
Med Jønssons egne ord kigger han kun tilbage i små bidder. Ellers har man det med at blive rørstrømsk, og det gider han ikke.
- Man skal sgu’ leve her og nu! Som da jeg kom ind her og sagde ’Wauuw, hvorfor har jeg ikke været hér før?’ Godt valg, Steffen!
Og de ting Wili Jønsson mindes med glæde hér i livet har heller ingenting med nostalgi at gøre.
- Det største var absolut at se min søn blive født (Wili er far til 35-årige Oscar, red.). Og at stå dér med det der lille bundt i armene, og han kiggede på én, og jeg tænkte ’nu er han vel ikke bælgøjet’, og det var han så heldigvis ikke!

Jeg KAN skrue ned for blusset

Grinene omkring bordet på bodegaen bliver endnu højere. Når man taler med den ’skeløjede halvsvensker’, som Kim Larsen i sin tid døbte Wili, fokuserer man på mandens højre øje - vel vidende at det venstre skeler mod et alternativt postnummer.
- Ellers mindes jeg med størst glæde alle de gode venner, jeg har mødt i min karriere.
Og fordi jeg ikke er solist, har jeg jo haft den glæde at møde og spille med mange gode mennesker, jeg ikke selv har valgt ud. Det synes jeg er fedt.
Wili Jønsson har levet af musikken siden Gasolin’.
- Ind imellem er pengene små, men jeg har altid været heldig at have en lav husleje, og det er dét, der er tricket, siger han.
Bassisten har boet i den samme lejlighed på Christianshavn siden 1969. I en opgang hvor bl.a. også hans tidligere Gasolin’ kammerat Franz Beckerlee bor.
- Jeg har min husleje. Men jeg har ikke kørekort og ingen bil. Jeg kan skrue ned for blusset, hvis det er nødvendigt. De år hvor man må sige til konen, at der ikke bliver nogen Thailand-tur i år, for vi har ikke kassen, du ved.
Økonomi gider Jønsson heller ikke brokke sig over, og med ham har man vitterlig for en gangs - skyld fornemmelsen af, at man sidder overfor et menneske, som overhovedet ikke går op i penge.
- Det eneste, jeg har at klage over, er, at DR overhovedet ikke har nogen musikprogrammer. Det kunne de sagtens have, hvis de gad. Jeg har ikke noget imod, der er X Factor, men der må fandme da godt være noget andet også!
- Ellers gider jeg ikke at klage. Der er musikere, som jamrer, men hør nu her kammerat; du har valgt at være musiker, og i vores branche er det altså sådan, at du går på line, og nogle gange falder du ned. Ellers kan du blive kassedame, og hvordan fanden tror du, de har det?
Kunne Jønsson få ét ønske mere opfyldt i sit begivenhedsrige liv, skulle det være dette:

Wilis drøm

- Det er helt naivt det hér, men jeg kunne godt tænke mig at komme ud på en længere turné igen, for når man har spillet de første tyve job, begynder man at lege med musikken, og så bliver det først rigtigt fedt.
- Jeg har prøvet det med nogle bands, Gasolin’, Frede Fup og lidt med Sanne, hvor den magi opstår, fordi man har spillet mange job. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve igen, men det er nok lidt begærligt, for jeg har jo prøvet det. Så slap lige af, brormand - der er andre, der skal til.
Wili Jønsson, mine damer og herrer. En sand gentleman (yngre læsere bedes slå begrebet op) og et studie i den sjældne kunst at hvile i sig selv.
Bolværkets album ’Pænt smasket’ er ude nu.

søndag den 29. april 2012

Uimodståelig dansk diskofunk - Mannequin Mars er vilde med 80'er-musik


(BT) Med sangen 'Oh My Gosh' rykker brødrene Adeeb og Kamil allerede i Danmark. Og hvis der er nogen rimelighed til, følger resten af verden snart efter.
Efter brødrene Kamil og Adeeb (tilsammen 'Mannequin Mars') sidste år vandt førsteprisen til den amerikanske 'JJP Mixing Competition' - med Lady Gaga-mikser Jack Joseph Puig som hoveddommer, er det gået hurtigt.
Og nu er de klar med deres første single og der til hørende video 'Oh My Gosh'.
Stilen er et herligt disko/funky miks af Prince, Culture Club og Level 42. Melodien er latterligt iørefaldende. Teksten er fræk. Og det er ikke underligt, at sangen, der er forløber til en efterårs-ep, allerede er begyndt at rykke opad på lokalradio-listerne over hele landet.
BT har fået en lille emailsnak med den ene halvdel af Mannequin Mars, Adeeb:
BT: Hvordan bliver sangene til
Adeeb: Vores sangskrivningsprocess forgår på følgende måde: Jeg skriver teksterne og min bror producerer musikken. Inspiration til teksterne kan komme fra de mest banale ting, som f.eks. en tur til den lokale 7-11 efter en pakke smøger eller en cykeltur. Inspirationen til "Oh My Gosh" kom fra en almindelig samtale med vores mor, hvor hun mente vi skulle slappe lidt af med alle de drukture. Så vi tænkte: "nu laver vi en sang om det at stå mellem to verdener. Den fornuftige, hvor man gøre som ens forældre siger, og den vilde, hvor man giver slip og gør som man har lyst til." Sangen er inspireret af Madonnas popklassiker, Papa Don't Preach.
BT: Hvordan reagerer fansene:
Adeeb: Folk der synes om vores musik er altid sindsygt chokeret over den amerikanske lyd vi har. De synes også vores sceneshows er originale og fede, da vi går meget op i tøj, kostumer. Inspirationskilderne til tøjet er meget 80er acts som f.eks. Prince og alt det hænger også sammen med vores bandnavn. Netop fordi vores bandnavn, vores lyd og vores image går hånd i hånd så godt, bliver folk bare ekstra begejstret.
BT: Hvordan ser jeres sommerprogram ud:
Adeeb: Præcise datoer vides endnu ikke, men vi rammer højst sandsynligt først og fremmest de steder, hvor "Oh My Gosh" hitter meget. Dette er sønderjylland, lolland, midtjylland og kbh. Alt det forgår i midt-juni frem til august og man kan holde sig opdateret på tourdatoerne på vores hjemmeside mannequinmars.com og vores facebook fansidewww.facebook.com/mannequinmars.
BT: Hvor meget tid har I investeret i projektet Mannequin Mars.
Addeb: Vi har investeret rigtig meget i projektet. Vi er begge 100% inde i projektet og tilbringer stort set alt vores tid i projektet. Vi arbejder på nye sange konstant og forbereder os på live-shows.
BT: Jeres inspiration (Prince mfl) er lidt 'gammeldag' (på den gode måde). Hvorfor holder den musik endnu.
Addeb: Vi synes, musikken fra 80'erne holder indtil idag, fordi pop-melodierne simpelthen peakede dengang. Det var dengang pop-musik udviklede sig opbygningsmæssigt til det vi kender idag og hvor man begyndte at priotere nemme og fede hooks/ørehængere.
BT: Fordele og ulemper ved at arbejde så tæt sammen med sin bror.
Adeeb: Det er ærlig talt meget svært at finde ulemper. Vi har stort set lavet musik sammen hele vores liv og er vænnet os til hinandens idéer og samarbejde. Personligt har jeg haft svært ved at arbejde sammen med andre end min bror, da jeg f.eks. gik i gymnasiet. De andre syntes altid mine idéer var for poppede eelr for old school. Vi forstår hinanden bedst og har heldigvis et ret godt forhold til hinanden, så vi sjældent er uenige om melodierne eller opbygning af sangene. Vi er enige 99% af tiden og vi er bedstevenner, hvilket langt fra alle søskende er. Det er et sjældent tilfælle at søskende har de samme drømme og samme fritidsinteresse. Vi var meget heldige, vil vi mene.
BT: Hvad er næste skridt i jeres karriere - den ultimative musik-drøm:
Adeeb:  Vi har en opfattelse af, at vores sound er meget international og derfor har en appeal til mange lyttere i mange lande. Vi vandt en amerikansk konkurrence afholdt af Jack Joseph Puig (Lady Gaga, Rolling Stones, Black Eyed Peas) sidste år, og personerne bag konkurrencen troede vi var et amerikansk band. Derfor håber vi, at ramme udlandet engang, fordi vi kan mærke, vi har det der skal til.

lørdag den 21. april 2012

Lollipops lægger Seebach-sang på nettet

Den gamle Lollipops-dreng Torben Lundgren, der de sidste 10 år har boet i Ungarn, føler sig noget stødt på manchetterne over insinuationer om, at han bare er ude på at score kassen på de indspilninger, Lollipops lavede med Tommy Seebach før dennes død i 2003.
Torben Lundgren fortalte for nylig ekstrabladet.dk, at han regnede med at udsende et nyt Lollipops-album senere på året med bl.a. fem-seks numre, som Seebach medvirker på. Blandt dem er en sang med titlen 'Flasken Er Min Ven', som han dog skændes med Tommy Seebachs berømte sønner, Rasmus og Nicolai, om.
Gratis download
Brødrene bryder sig ikke om, at deres far fremstilles som alkoholiker.
Men Torben Lundgren er fast besluttet på at få nummeret udsendt - men han gør det ikke for at tjene penge.
Derfor vil 'Flasken Er Min Ven' sammen med en tre-fire andre numre blive lagt til gratis download på Lollipops hjemmeside, fortæller Lundgren.
- Så kan man da ikke påstå, at jeg bare er ude på lave penge på Seebach-navnet, siger han.

onsdag den 18. april 2012

Danmarks mest internationale stjerne spiller i Koncerthuset


Danske Oh Land giver tre koncerter med DR UnderholdningsOrkestret.


Det er de færreste unge danske musikere, som kan fylde Koncerthuset tre aftener i træk.
Men for Oh Land er det ikke noget problem at trække folket til koncert. Hverken i Danmark eller i udlandet.
Den pensionerede ballerina, som i virkeligheden hedder Nanna Øland Fabricius, debuterede stille og roligt herhjemme med albummet ’Fauna’ i 2009. Men allerede året efter begyndte det at gå stærkt.
Samarbejdet med branchens tungeste drenge
Efter en koncert på Texasfestivalen South By South West stod det store amerikanske pladeselskab Epic og viftede med en international kontrakt, og så gik turen til New York for Nanna fra Søborg.
Siden har Oh Land udgivet endnu et album, det mere poppede ’Oh Land’, givet interview til det engelske musikmagasin NME, arbejdet sammen med Pharrell Williams og flere af branchens tungeste drenge, været underlægningsmusik i ’Gossip Girl’ og andre tv-serier og spillet sit storhit ’Sun of a Gun’ for 3,5 millioner seere i David Lettermans talkshow.
Du kan opleve Danmarks vel nok bedste bud på en international stjerne lige nu sammen med DR UnderholdningsOrkestret torsdag, fredag og lørdag i denne uge.

søndag den 15. april 2012

Woodrose: Religion er inspireret af psykedeliske oplevelser

(gaffe) Baby Woodrose udgiver 16. april deres syvende studiealbum, "Third Eye Surgery". I den anledning har vi interviewet gruppens sanger, guitarist og sangskriver Lorenzo Woodrose for at høre lidt om albummet.
Baby Woodrose er aktuelle med jeres album "Third Eye Surgery". Hvilke formater udkommer det i?
Pladen kommer i alle almindelige formater - lp/cd/dd - men jeg må ærligt indrømme at jeg ikke går så meget op i andet end vinyludgaven, det er den der bliver nusset mest om og den der betyder noget for mig. Faktisk tror jeg at jeg er den eneste i hele Danmark der har opdaget at man kan sende en 24bit master af sted til trykning af vinyludgaven, hvor cd'er stadig kun er i 16bit - og det giver altså rent faktisk en ret hørbar forskel.
Third Eye Surgery er både albummets navn og et nummer på pladen – hvad vil I fortælle med den titel?
- Vi lever jo i informationsalderen, og der er masser af spændende information at finde hvis man googler udtryk som "third eye" - "pineal gland" og "dimethyl tryptamine" - ikke mindst på YouTube og Wikipedia. Jeg tror godt jeg tør sige, at både sangen og pladen som helhed ironiserer over det faktum at vi alle sammen render rundt med temmeligt massive doser af et topulovligt narkotisk stof i blodet, om vi så vil det eller ej.
Det bedste fra Øst, Vest og den psykedeliske oplevelse
Nu har jeg jo været så heldig at tage en forsmag på skiven, der bærer præg af space og psyche-rock i højere grad end de garage- og klassiske rock'n'roll-tendenser vi kender jer for. Er det Spids Nøgenhat der har bragt jer på disse veje?
Angående coveret, så er det naturligvis en smuk forening af det bedste fra henholdsvis vestlig og østlig filosofi. Selv de mest liberale må vel efterhånden indrømme at Karl Marx havde ret i sin kritik af kapitalismen som system. Spørgsmålet er så hvor det leder os hen. Jeg tror i hvert fald der er temmelig store forandringer og udfordinger foran os.
Nu nævner du selv jeres cover som en art kapitalisme- og fremmedgørelseskritik, er det en kritik du gerne vil uddybe lidt for de læsere som måske ikke er vant til at forbinde musik med netop de termer?
- Njaaejh, det er slet ikke på den måde jeg mener det. Jeg mener bare, at "socialist" nærmest er et skældsord i vore dage, nøjagtigt lissom man er lige på nippet til at blive erklæret sindssyg, hvis man er så fræk at påstå at roden til alle religiøse forestillinger i menneskets historie er inspireret af den psykedeliske oplevelse - på trods af at det er åbenlys skinbarlig sandhed.
- Og på trods af, at Marxs "Kapitalen", skrevet i midten af 1800tallet, er et profetisk gravskrift over det uregulerede marked, som folk måske begynder at indse i dag, over hundrede år senere, hvor vi alle er slavebundne af bankgæld og hjernedød forbrugermentalitet.
- Det er de to synspunkter coveret forener, ikke uden at skele til kontrasten imellem det tungt teoretiske ved økonomisk tænkning og den spirituelle letheds højere luftlag.
2012: Danske klubjobs og gerne Roskilde
- Kalenderen skriver april, det er forår, og festvalsæsonen nærmer sig – kan vi forvente nogle liveoptrædener i sommerens løb?
Vi har en del danske klubjobs i maj – du kan finde dem på Facebook-fansidenog nedenfor – og en smule udenlandske festivaler, men ud over det så er det mest i udlandet vi spiller i år. Men vi spiller da som altid meget gerne Roskilde - også selvom de sædvanligvis først spørger i sidste øjeblik.
DK Koncerter 2012
26.04.12 – Baby Woodrose – Tobakken, Esbjerg (DK)
16.05.12 – Baby Woodrose – Loppen, Copenhagen (DK)
17.05.12 – Baby Woodrose – Fermaten, Herning (DK)
18.05.12 – Baby Woodrose – Posten, Odense (DK)
19.05.12 – Baby Woodrose – Kulisselageret, Horsens (DK)
25.05.12 – Baby Woodrose – Templet, Lyngby (DK)
01.06.12 – Baby Woodrose – Studenterhuset, Aalborg (DK) 

Bandmedlemmer
Lorenzo Woodrose (vokal, guitar)
Mads Såby (vokal, guitar)
Kåre Joensen (bas, vokal)
Hans Beck (trommer).

Baby Woodrose: Diskografi
Blows Your Mind! (2001)
Money For Soul (2003)
Live At Gutter Island (2003) (live)
Dropout! (2004)
Love Comes Down (2006)
Chasing Rainbows (2007)
Baby Woodrose (2009)
Mindblowing Seeds and Disconnected Flowers (2011) (firespors-optagelser fra 2001)
Third Eye Surgery (2012)

onsdag den 11. april 2012

MOONJAM-MORTEN: DØDEN NÆR AF DRUK

Allerede i Morten Kærsås sidste år på hf er han ude at spille med alle de store orkestre. I 1978 danner han Sneakers, som blev en stor undergrunds-succes de næste par år. 

– Og så mødte jeg Sanne Salomonsen, som jeg havde en affære med. Hun havde sin egen karriere, men blev helt vild og blodig efter at komme med i Sneakers. 

Det kom hun, og med den nye opsigtsvækkende frontfigur bliver Sneakers i starten af 1980’erne et af de mest populære bands i Danmark, alle synger med på hits som ”Sui Sui” og ”Woodoo”. 

- De første år var sjove, men så begynder det at blive røvsygt. Det var svært at holde sammen på både at være kærester og have et band sammen, der var en masse jalousi og spekulationer om, hvor vores karrierer skulle hen, siger Morten Kærså, som på det tidspunkt også var begyndt at eksperimentere med stoffer. 

Stofmisbruget fortsatte indtil slutningen af 80’erne. 

Skiftede stofferne ud med alkohol - Til sidst var der så meget af det i miljøet, at jeg ikke kunne holde ud at se flere og flere af mine kolleger gå ned og ikke kunne spille. Så jeg tænkte: Nu stopper JEG i hvert fald! Hvorefter jeg begyndte at drikke i stedet for. 

Sanne og Morten splittede op, og som modvægt til det store apparat, Sneakers efterhånden var blevet, havde Morten Kærså dannet det lille hyggeband Moonjam. Nogle år efter bruddet med Sanne møder han Rikke, som han stadig er sammen med i dag. 

– Det hele går fantastisk i en periode. Rikke bliver gravid og føder Emil, han vokser, kærligheden vokser, vi etablerer os som familie, samtidig med at Moonjam får fodfæste. Det var en skøn tid, jeg var glad og havde fået al den dope på afstand. Indtil først i 90’erne, hvor jeg begynder at mærke, at alkoholen kan udvikle sig til et problem. 

Giv mig en pause! - Når jeg ser tilbage på det i dag, kunne jeg virkelig godt have ønsket mig, at jeg ikke havde brugt så meget tid og så mange kræfter på det misbrug. Men som for så mange andre i denne her branche, handlede det om at forsvinde fra presset indimellem ... at få hældt et eller andet i sig, så man fik et helle. Få det væk! Giv mig en pause! 

- Jeg byggede sådan et system op, hvor jeg knoklede hele dagen, og om aftenen skulle jeg så have min belønning i form af alkohol. Så der blev stille. Det gik jeg og glædede mig til hele dagen. Indtil det blev morgen igen, og jeg stod op og startede forfra. Sådan kørte det i årevis, siger Morten Kærså. 

På trods af at han allrede i starten af 90’erne indser, at han har et problem, fortsætter han med at drikke frem til årtusindeskiftet, hvor både krop og hjerne slår alarm. 

Ville være død som 47-årig - Hvis ikke jeg var stoppet, var jeg død som 47-årig. Så jeg stoppede fra den ene dag til den anden og søgte ind i det system, som kan hjælpe med den slags. Og så købte jeg huset i Sverige og trak stikket helt ud. 

- I dag har jeg et godt liv, et liv, som alle andre, med op- og nedture, men jeg bruger ikke længere kræfter på alt det misbrug og kan sagtens rumme kriser uden at bedøve mig. Følelserne er ikke længere forvrængede, de er ægte, og det gør en kæmpe forskel, siger Morten Kærså, som stadig bor delvis i Sverige – især når han skal arbejde og koncentrere sig – delvis sammen med sin Rikke i København. 

Kandis er en penge-maskine

(BT) Livet blev for sødt og kedeligt for Michael Kratz, der nu har forladt bandet
I otte år sad Michael Kratz på scenen bag Johnny Hansen - 170-200 gange om året. I en alder af 40 bryder han nu med sukkerpoppen og forudsigeligheden i Kandis og udsender et soloalbum. B.T. giver her et indblik i livet i landets mest populære danseband
- Til sidst begyndte jeg at se mig selv ude fra. Jeg kunne se en mand, der ikke gjorde det, han havde mest lyst til, siger Michael Krantz om jobbet som trommeslager i Kandis.

Langt fra Kandis

Nu udsender han et guitarbaseret pop/rock album, der musikalsk befinder sig meget langt fra Hurup, Thy. Oprindelig begyndte Kratz som så mange andre rockmusikere. En rebel uden en sag. Et hormonmonster, der vendte sine forældre ryggen.
Tilfældigheder førte ham væk fra rockscenen. I flere år var han en af landets mest benyttede dansktopmusikere for bl.a. Keld Heick, Birthe Kjær og altså Johnny Hansens Kandis.
- Jeg har haft en masse gode oplevelser med dem alle. Sidste år spillede vi i Parken til TV2 Charlie-fest, siger Kratz.
- Det var stort at prøve. Men jeg tænkte da også på, hvor fedt det kunne være at stå der alene med min guitar, inderst inde er jeg guitarmand, siger Kratz.
Han kalder bruddet udramatisk. Men det er også et nøgternt brud - uden vemod.
- Kandis er en maskine, hvor du har din nøje definerede rolle. År efter år. Det er lige før, at jeg vil sige, ' sig mig en dato'. Og så kan jeg fortælle dig, hvor Kandis spiller den dag.
- En pengemaskine? Det er ingen hemmelighed, at der bliver tjent gode penge i Kandis. Uden at jeg vil sætte beløb på. Og ja. Jeg tjente også rigtig godt. Men jeg har også en familie at tænke på.
- Mine tvillinger er 12 og på vej ind i en livsfase, hvor min kone har brug for mit nærvær. Bortset fra ferier har jeg ikke haft en eneste weekend de sidste 12 år. I øvrigt er jeg partner i et reklamebureau, hvis det går helt galt.

En smilende mand

Michael Kratz er en smilende mand. En mand med mange jern i ilden. Det gav ham hurtigt rollen som Kandis' joker. Den glade dreng. Den rolle føltes til sidst som en spændetrøje.
- Indimellem var det svært. Det andet er noget, jeg har med hjemmefra. Du ved, man kan lette trykket med et smil. Men det blev også en rolle, jeg fik i orkestret. Det var jo mit eget ansvar i sidste ende. Men det er ikke altid lige let at tackle. Dengang Johnny mistede Helle, skal jeg ærligt indrømme, at det var svært i et par måneder.
I var meget hurtigt på landevejen igen dengang?
- Ja, det kan man have sine meninger om. Men det var Johnnys beslutning, som jeg respekterede fuldt ud, siger Kratz.