Etiketter

fredag den 10. juni 2011

Lars Muhl Udsender første album i 12 år


(ekstra bladet) Efter 12 års fravær fra musikscenen gør Lars Muhl comeback 16. august med albummet 'To Heal the Space Between Us', som han har lavet sammen med sin kone, Githa Ben-David.
Albummet består af 11 nyskrevne og engelsksprogede sange foruden cover-versioner af det gamle Kinks-hit, 'Days', og den ældst kendte aramæiske bøn, 'Ana B' Koach'.
Lars Muhl, tidligere frontfigur i punkbandet Warm Guns og som solist bl.a. storhitter med sangen 'One More Minute', trak sig ud af musikbranchen i 1998 efter en flereårig sygdomsperiode. Han troede, den skulle være permanent, men så mødte han Githa Ben-David, musiker, forfatter og lydterapeut, som han giftede sig med sidste år, og så kom der gang i sangskrivningen igen.
- Havde det ikke været for Githa, ville jeg aldrig have været i stand til at skrive sange og synge igen. Kun når jeg er sammen med hende, føler jeg, at min stemme er hel, siger muhleposen.
Bog-succeser
Parret tager ud og spiller i forbindelse med albummet. Der er premiere på Boruphøjskole i København 21. august.
Samtidig udgiver Githa tredje bind i en trilogi om lydens helbredende kraft, 'Lyd er Liv - Vokal Lydhealing'
Envidere udsendes første bind, 'Tonen fra Himmelen', på det engelske marked under titlen 'The Note from Heaven'.
Lars Muhl har også succes som forfatter. Han har netop skrevet kontrakt om udgivelse af sin gral-trilogi i England, USA, Australien, Canada, New Zealand og Indien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar