Etiketter

mandag den 26. marts 2012

Kúra udgiver debutalbum


Den dansk-islandske trio Kúra udsender debutalbummet ”Halfway To The Moon” den 30. april

Den dansk-islandske trio, Kúra, var en af de 12 danske kunstnere på GAFFAs guide over "De Bliver Store I 2012", hvor der stod at: "Kúra har skabt en elegant blanding af rock, elektronika og nordisk melankoli.". Nu er de klar med deres første fuldlængde album "Halfway To The Moon", som udkommer den 30. april.
Trioen Kúra består af Rasmus Liebst, Fanney Ósk Thórisdóttir og Brynjar Bjarnfoss. GAFFAs Julie Hugsted interviewede trioen i februar, "Kúra og Kunsten", hvor de kunne fortælle at deres debutalbum: "er en minimalistisk krydsning af rock og dyb elektronisk lyd. Vi har bestræbt os på at give pladen en krystalklar kølighed, man kan se sin ånde i. Stemningen er let melankolsk, mens lyspunkter behersket florerer hist og her." Albummet indeholder i alt ti numre, hvor nogle er mere elektronisk inspirerede end andre, men en rød tråd gennem albummet er en organisk lyd.
Den 20-årige Ósk Thórisdóttir er vokalen i front, hvor Bjarnfoss supplerer med vokal og Liebst giver den på guitaren. Gruppen udsendte i december 2010 ep'en "Multicolor", hvorfra sangen "Gógó" blev et stort hit i undergrundsmiljøet. Gruppen har et samlet antal visninger på over 350.000 på Youtube af deres egen originalversion og Lulu Rouges remix af "Gógó".
Trioen tager på forårsturné i anledningen af udgivelsen af deres debutalbum "Halfway To The Moon" den 30. april, og derudover kan man også opleve gruppen på årets Spot Festival.
Forårsturnéen er som følger:
Den 27. april, København, Rust
Den 03. maj, Aalborg, Viva Lá Revolution
Den 04. maj, Frederiksværk, Gjethuset  
Den 11. maj, Skive, Drivhuset.
Den 12. maj, Århus, Mejlgade For Mangfoldighed
Den 12. maj, Gimle, Roskilde 
Den 17. maj, Hobro, Ishuset
Den 18. maj, Randers, Von Hatten
Den 19. maj, Odense, Posten
Den 24. maj, Århus, Train
Den 25. maj, Kolding, Pitstop
Den 26. maj Humlebæk, Maybeats
Hør og se musikvideoerne til "Gógó" af Kúra fra deres ep "Multicolor" fra 2010 her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar