Pladeselskabs-chef: L.O.C. har solgt sin sjæl

(gaffa) Jakob Sørensen fra Copenhagen Records skyder med skarpt mod L.O.C.s udtalelser om pladebranchen

Som vi tidligere har skrevet om, har L.O.C. indgået en aftale med TDC, der indebærer, at man udelukkende kan få L.O.C.'s nye album "Prestige, Paranoia, Persona vol. 1" via TDC – og gratis i de fem første uger fra og med udgivelsesdagen 23. marts – samtidig med at L.O.C. medvirker i TDC's store reklamekampagne "Mit TDC".

L.O.C.s aftale medfører nu en skarp kritik fra Jakob Sørensen, direktør for pladeselskabet Copenhagen Records, der blandt andet udgav L.O.C.s sideprojekt Selvmord. Jakob Sørensen skynder sig at understrege, at han har stor respekt for L.O.C. som musiker, men han er mindre imponeret over ham som marketingmand efter hans udtalelser i Børsen torsdag den 15. marts, hvor han fortæller om samarbejdet med TDC.

– Det er fint nok, at han indgår en aftale med TDC, men jeg synes, den måde, han forklarer det på, nærmer sig det patetiske. Han siger, at den traditionelle pladebranche intet er værd mere. Det er jo at skide på de folk, der har arbejdet med ham i mange år, og i øvrigt direkte forkert. Alt ændrer sig i øjeblikket, også selskabernes rolle, men må jeg lige minde om, at stort set alle nye artister stadig kommer fra pladeselskaber. Det gælder vores egen Lukas Graham, det gælder Rasmus Seebach og det gælder Niklas. Derudover er det da underligt at en af hovedmændene i LOC's nye set-up er Toke Holt, der har arbejdet for ham igennem mange år på EMI. Det kunne da godt tyde på, at hans gamle selskab bidrog med noget godt.

Jakob Sørensen fortsætter:
– Det er tyndt, at L.O.C. skal forklare et ultrakommercielt tiltag med, at han nu gør noget credible og moderne. Det er tankevækkende, at han først indgår en aftale med TV2 om at blive dommer i Voice, og så, når programmet er på sit højeste, lancerer han en ny single og sit samarbejde med TDC. Og så siger han, at TDC har kastet fire gange så mange penge efter ham end noget pladeselskab har gjort, og at de på den måde er klar til at give, mens et pladeselskab kun vil tage. Men den sammenligning er jo helt ude i skoven. Pladeselskaber interesserer sig jo for musik. De mener de kan tjene penge på at udvikle artister og investerer i dem økonomisk og arbejdsmæsigt. TDC er jo kun interesseret i L.O.C's marketingværdi. De er ikke interesseret i at arbejde med hans musik. Det er meget simpelt: LOC har valgt at sælge sin sjæl til TDC i stedet for at sælge nogle af sine rettigheder til et pladeselskab. Det er hans valg, men tilbage står bare den lidt triste kensgerning, at EMI har bygget ham op, investeret i hans karriere, mens TDC nu høster frugterne.

– LOC siger også, at pladeselskaberne tager 70 procent af musikernes indtjening, men jeg ved, at den deal, han havde med Selvmord på Copenhagen, var meget bedre, og en ny aftale med LOC for et af os store selskaber ville nok have givet ham 50-70% i royalty, og ikke de 30% han siger. Jeg er ærlig talt lidt skuffet over ham, men måske handler alt det her bare om, at hans seneste album ikke har solgt så meget som det forrige, og at LOC nu har brug for at tjene sine penge på sit image i stedet for sin musik.

Men pladebranchen har jo været under forandring i de senere år, og pladesalget falder og falder. Er L.O.C.s' aftale ikke bare et udtryk for dét?

– Jo, og jeg har heller ikke noget imod kommercielle aftaler, og vi har også lavet masser af kommercielle aftaler på Copenhagen. Men når han siger, at folk ikke vil betale for musik mere, så lyder det, som om han ikke har hørt om Spotify, som har aftaler med næsten alle pladeselskaber. L.O.C. skal være velkommen til at indgå superkommercielle aftaler, men at han forsøger at forklare det som noget nyskabende og hipt, det er simpelthen for tyndt, og det tror jeg godt, hans fans kan gennemskue.

 – Jeg har længe gået med et ønske om at prøve noget andet af end den traditionelle måde at gøre tingene på. Nu hår jeg jo lavet fem plader – seks med Selvmord – på store selskaber her i løbet af de sidste ti år, og nu er det på tide at prøve noget nyt. Man er nødt til at komme ud af den gængse boks i forhold til hvordan folk – det gælder også mig selv – hører musik på i dag. Det kan godt ske, at branchen er i krise, men musikken breder sig og blomstrer som aldrig før. Særligt med alle de virale ting. Branchen har simpelthen tabt småkagerne ved ikke at være forberedt på formatskiftet, og nu hvor det endelig så småt er ved at vende sig til deres fordel med streaming-tingene, hænger de stadig i bremsen og prøver at proppe det ind i den gamle kasse.

– Hele tilgangen til musik er blevet anderledes. Folk hører ikke musik på plader mere, men de vil stadig gerne have musik. Faktisk vil jeg vove at påstå, at de vil have mere musik nu end nogensinde før – de vil bare have det på en anden måde. Og så har jeg haft hjernen i blød og tænkt over, hvordan man kan gøre det på en måde, så alle kan vinde på det. Jeg tror ikke på at smide kunstnerkortet og gå for meget op i sådan noget som copyright. En gang lavede man mixtapes, så brændte man cd'er og nu er det så fildeling – det bunder alt sammen i det samme, og mit fine nye selskab, SelvgjortMillionærDrøm, har lavet et fedt samarbejde med TDC.

Hvorfor er det lige TDC, du har valgt at arbejde sammen med?

– TDC Play var jo den første streaming-tjeneste i verden, og i min søgen efter at udnytte streaming på bedst mulig vis, talte jeg med dem, og de var heldigvis også interesserede i et samarbejde med mig i forhold til at finde en alternativ måde at få det hele til at løbe rundt på. Det er blevet muligt at gøre det hele på den måde, jeg synes, det skal gøres uden et pladeselskab, der tager så stor del af kagen, at man nærmest selv betaler gildet. Så i stedet for at have dem som bank med renter gange 70, har det været muligt at finde nogle, der holder lige så meget af musik og den nye måde at høre det på, som jeg selv gør. Og det er absolut rentabelt.

– I virkeligheden vil jeg jo bare gerne ud at spille. Jeg elsker at være kreativ i studiet, men cirklen er først fremført, når man kan komme ud og præsentere det for folk. Kontakten med mit publikum er meget vigtig for mig, og det er sindssygt fedt at have muligheden for at give musikken væk gratis. Også selvom det betyder, at jeg er nødt til at frasige mig guldplader og kunne ligge på hitlisterne, for det tilhører det gamle system. Jeg har meldt mig en lille smule ud for at kunne være der, hvor musik virkelig betyder noget – i stedet for at være i en eller anden forældet forretningsmodel.

Kan du forstå alle de sure hiphoppere og andre, der beskylder dig for at sælge ud?

– En af branchens måder at have overhånden på er at bilde alle musikere ind, at de er kunstnere. Det gør, at folk ikke behøver at forholde sig til at være et produkt, der skal sælges, og at musikerne ikke lukrerer på en masse ting uden om selskaberne. Med hensyn til den kampagne, jeg har lavet med TDC, har folk haft svært ved at se, at det er en del af en længerevarende ting – og at TDC altså også gør nogle ting for mig. Så der er tale om et samarbejde, mere end det er et spørgsmål om, at jeg har cashet en masse penge op for at stille op til nogle billeder. Og heldigvis har der ikke været så meget "sælg ud"-snak, som jeg egentlig et eller andet sted havde regnet med. At der er en musiktjeneste, der tror nok på mig til at ville være med i det her projekt, kan jeg kun se som yderst positivt.