Etiketter

lørdag den 2. april 2011

Skandinavien dominerer amerikansk hitliste


Danske, norske og svenske sangskrivere står bag syv singler på Billboards top 10-liste
(ekstra bladet) De skandinaviske sangskrivere er populære i USA.
De er faktisk så populære, at hele syv singler på Billboars top 10-liste i den forgange uge er skrevet af en sangskriver fra enten Danmark, Norge eller Sverige.
- Der er meget nordisk musik på Billboard-listerne, og det har der været i et godt stykke tid. Men ser man nærmere på det, er der ganske få, som leverer meget, siger Tor Erik Hermansen fra Stargate til norske VG.
- Amerikanerne satser ikke specielt på nordiske sangskrivere. De satser på folk, som skriver hits. Og mange nordiske producere tør satse på USA.
Dansk sangskriver er nummer et
Nummer et på Billboard-listen er Lady Gagas nummer 'Born this way', der er skrevet af danske Jeppe Laursen fra gruppen 'Junior Senior'. Allerede efter tre dage stormede 'Born This Way' ind som nummer et på den amerikanske Billboard-listes 'Airplay chart', og det viser sig, at sangen stadig er et kæmpe hit.
Nummer tre på Billboard-listen er Katy Perry med 'E.T.', der er skrevet af svenske Max Martin.
Nummer fem, seks, ni og ti på listen er også skrevet af svenske sangskrivere. Men nordmændene forstår også at begå sig i USA. Nummer fire på listen er nemlig Rihannas 'S&M'.
Alene i marts har nordiske sangskrivere stået bag halvdelen af topplaceringerne på Billboard, der er USAs officielle hitliste, som udgives ugentligt af magasinet Billboard magazine.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar