Nørrebrohiphopper må ikke komme i Ungdomshuset

(Politikken) Da MetroXpress i en artikel forleden udråbte rapperen Kidd til ’Kong Kidd af Nørrebro’, var den 22-årige musiker mere end almindeligt tilfreds.

Inden Nicholas Westwood Kidd begyndte at lave musik, var han en del af det autonome miljø omkring ungdomshuset. Men på et tidspunkt for godt to år siden ragede han uklar med en gruppe feminister, som ikke brød sig om hans opførsel.

Konflikten varede i halvandet år. Det sidste halve år har der hersket våbenstilstand, men når nogle af hans venner spiller i ungdomshuset på Dortheavej, holder Kidd sig væk for at undgå ballade.

»Det betød rigtig meget for mig, da MetroXpress skrev artiklen, fordi det viser, at jeg er tilbage. Jeg er sådan i ekstase over, at det er mine venner, der er de bedste i byen lige nu. Det er svært ikke at få storhedsvanvid«.

Masser af misundelse
Siden ’Kysset med Jamel’ ramte YouTube i starten af marts, er det gået stærkt.

I starten tænkte Kidd og vennerne, at den opmærksomhed, de fik i lokalområdet, bare skyldtes, at de havde skabt »endnu en københavnermusikdille«.

Efterhånden er deres musik blevet hørt af så mange, at de ikke længere blot er et stenbrofænomen. Men i takt med, at opmærksomheden er vokset, er også de negative stemmer blevet flere.

»De siger, at alle jo drømmer om at lave musik, og derfor kan man lige så godt lade være med at prøve. Men vi giver dem en fuckfinger. Hvis det kører for nogen, er der aldrig nogen, der er glad«.

Den slags misundelse kender Kidd selv til. »Jeg var også sådan før. Nu kan jeg meget bedre sætte pris på, at andre laver noget fedt«.

Sammenholdet i grime-miljøet er tæt, og på første sal i den kommunale bygning på Kapelvej 44, hvor drengene indspiller deres musik, sidder dj’en Kid Kishore, der er et ikon i ungdomshus-kredse, og skærer vinyler.

»Han er min storebror«, fortæller Kidd temmelig begejstret. »Han er for vild. Han er en musikprofessor«.

Leder efter egen stil
Kidd og Kid Kishore deler ingen dna, men har til gengæld begejstringen for musikken til fælles. Og for nogle år siden tog Kid den ældre fat i den yngre og har siden taget sig af ham.

Kidd nævner Kishore som et af sine tre idoler, som desuden tæller Ras Money og 2000F fra OHOI!. »Fordi de alle tre har gjort deres ting og har haft succes med det«.

Hvordan han selv skal gøre sin ting, er han ikke helt sikker på endnu.

»Jeg har ikke helt fundet min stil endnu. Men det er ved at gå op for os, at de beslutninger, vi træffer nu, afgør, om vi kan gøre musikken til omdrejningspunktet i vores liv. Det er et stort ansvar at have så tæt på brystkassen«.

'Damerne' vil gøre hvad som helst
Kidd siger, at han under ingen omstændigheder vil blive en »slave for industrien«. På trods af tilbud fra pladefirmaer, har drengene besluttet at udgive deres materiale på deres eget selskab, Cheff Records.

»Det er fucking svedigt, at det er os, der overtager. Men hvis det går galt, skyder jeg mig selv i hovedet«.

For at undgå dét scenarie har Kidd tænkt en del over, hvordan han vil lave musik i fremtiden. På den ene side vil han gerne gøre det mere seriøst.

»På den anden side ville folk blive skuffede, hvis jeg pludselig begyndte at lave mere fortællende tekster som nogle af de andre«.

Han tænker også en del over det med ’damerne’. Nu handler det ikke længere om feministerne, men om de piger, der vil gøre alt for at være i nærheden af grimeknægtene.

»På Roskilde stod de i en ring rundt omkring os og tog på os. Man kan få dem til hvad som helst. Når man siger ’snav med hende der’, så gør de det. Det er grineren. Og lidt skræmmende«.