Etiketter

lørdag den 23. juli 2011

Indbrudstyve stjal et helt pladeprojekt


(Ekstra Bladet) Stjålet guitarer for hundredetusindvis af kroner i Nikolaj Steens pladestudie
Sangeren og produceren Nikolaj Steen fik sig en ubeghagelig overraskelse, da han i formiddags troppede op til sit musikstudie på Vesterbro.
I nattens løb havde der været ubudne gæster, og de har udover en række værdifulde guitarer også smuttet afsted med en såkaldt MacbookPro 17, der indeholdt et helt nyt pladeprojekt, som Nikolaj Steen har optaget. Hvillket album, der er tale om, vil Nikolaj Steen ikke oplyse. Blot bekræfter han, at det er en plade, som han har produceret.
- Heldigvis har jeg en form for back up på min computer, og jeg prøver, om jeg kan genskabe pladen, fortæller den uheldige musikmand.
Udlover dusør
Men den forsvundne Macbook er ikke det eneste, der er forsvundet. Derudover er der stjålet guitarer for 'hundredetusindvis af kroner', som han udtrykker det.
Det drejer sig om disse eksemplarer: En Martin 000-42 Sunburst, en Gibson Hummingbird Sunburst, en Gibson Dove Sunburst, en Gibson Les Paul deluxe Gold Top, en Grethch White Falco, en sort Fender Telecaster og en sort Music Man Stingray.
Tabet er naturligvis uvurderligt for Nikolaj Steen, og han har udsat en dusør på oplysninger, der kan bringe tyvekosterne tilbage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar