Etiketter

søndag den 14. august 2011

Vi blev mandsopdækket efter Skive


(ekstra bladet) Bandet Dúné har været en lang succes i mere end 10 år, men tidligere på året oplevede bandet for første gang at blive langet ud efter i medierne.
Det skete efter en episode ved Skive Festival, hvor bandet ifølge festivalledelsen forsøgte at få nogle venner med backstage efter deres koncert, og hvor det efterfølgende skulle have kommet til håndgemæng mellem bandet og nogle vagter.
Selvom Dúnés version af historien er en del blidere - for eksempel var kun det ene medlem, Ole Bjørn Sørensen, til stede, og han forsøgte med egne ord at mane til besindighed - så skabte historien furore i pressen.
Kigget skævt til bandet
Dúné fik i den grad at føle, at en fjer hurtigt kan blive til 10 høns. Og for første gang blev der kigget skævt til bandet.
- Vi blev simpelthen mandsopdækket ved de efterfølgende festivaler, vi spillede. Og vi måtte kun få festivalarmbånd på, hvis vi selv kom personligt og hentede dem, fortæller bandet, der blandt andet spillede ved dette års Grøn Koncert.
- Men vi har det sådan lidt: prøv lige at kig på os, siger drengene, og hentyder til, at de langt fra ligner nogle bøller.
Udnævnt til voldsmænd
Men pludselig blev de portrætteret sådan.
- Der var nogle korpiger, der fortalte os, at de havde hørt, at vi havde været omkring 50 mennesker, der havde prøvet at klippe et hegn, og så havde vi slået en vagt ned. Og det er simpelthen så langt fra sandheden, som det overhovedet kan komme, fortæller bandet.
Men efterhånden kan de tage lidt lettere på, at de pludselig blev udnævnt til voldsmænd i den danske presse.
- Selvfølgelig tager vi det alvorligt, og det er bestemt ikke fedt, at folk snakker lort om én, men der blev skabt en storm, og i dag kan vi godt se tilbage på det og grine af, at det blev blæst sådan op, siger Ole Bjørn Sørensen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar