Etiketter

onsdag den 18. april 2012

Danmarks mest internationale stjerne spiller i Koncerthuset


Danske Oh Land giver tre koncerter med DR UnderholdningsOrkestret.


Det er de færreste unge danske musikere, som kan fylde Koncerthuset tre aftener i træk.
Men for Oh Land er det ikke noget problem at trække folket til koncert. Hverken i Danmark eller i udlandet.
Den pensionerede ballerina, som i virkeligheden hedder Nanna Øland Fabricius, debuterede stille og roligt herhjemme med albummet ’Fauna’ i 2009. Men allerede året efter begyndte det at gå stærkt.
Samarbejdet med branchens tungeste drenge
Efter en koncert på Texasfestivalen South By South West stod det store amerikanske pladeselskab Epic og viftede med en international kontrakt, og så gik turen til New York for Nanna fra Søborg.
Siden har Oh Land udgivet endnu et album, det mere poppede ’Oh Land’, givet interview til det engelske musikmagasin NME, arbejdet sammen med Pharrell Williams og flere af branchens tungeste drenge, været underlægningsmusik i ’Gossip Girl’ og andre tv-serier og spillet sit storhit ’Sun of a Gun’ for 3,5 millioner seere i David Lettermans talkshow.
Du kan opleve Danmarks vel nok bedste bud på en international stjerne lige nu sammen med DR UnderholdningsOrkestret torsdag, fredag og lørdag i denne uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar