Etiketter

lørdag den 21. april 2012

Lollipops lægger Seebach-sang på nettet

Den gamle Lollipops-dreng Torben Lundgren, der de sidste 10 år har boet i Ungarn, føler sig noget stødt på manchetterne over insinuationer om, at han bare er ude på at score kassen på de indspilninger, Lollipops lavede med Tommy Seebach før dennes død i 2003.
Torben Lundgren fortalte for nylig ekstrabladet.dk, at han regnede med at udsende et nyt Lollipops-album senere på året med bl.a. fem-seks numre, som Seebach medvirker på. Blandt dem er en sang med titlen 'Flasken Er Min Ven', som han dog skændes med Tommy Seebachs berømte sønner, Rasmus og Nicolai, om.
Gratis download
Brødrene bryder sig ikke om, at deres far fremstilles som alkoholiker.
Men Torben Lundgren er fast besluttet på at få nummeret udsendt - men han gør det ikke for at tjene penge.
Derfor vil 'Flasken Er Min Ven' sammen med en tre-fire andre numre blive lagt til gratis download på Lollipops hjemmeside, fortæller Lundgren.
- Så kan man da ikke påstå, at jeg bare er ude på lave penge på Seebach-navnet, siger han.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar